Sommercamp 2021

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi i år afholder den allerførste Vineyard Danmark Sommercamp nogensinde – og du er inviteret!!

Temaet er “SAMMEN OM GUDS DRØM” og det sætter rammen for ugen, fordi vi først og fremmest skal være SAMMEN – med Jesus og med hinanden – og dernæst sammen om GUDS DRØM – for os som enkeltindivider, for os som kirker, og for os som nation! Gud har nemlig store planer, håb og drømme for Danmark, og vi tror på, at vi har en vigtig rolle at spille!

Vi tror simpelthen på, at det bliver muligt, at samles 500 mennesker til sommer, sådan som corona-odds’ne ser ud pt., og hvis vi KAN samles, så VIL vi også samles! Så sæt din uge 29 af til et brag af en camp!

Rammerne bliver Mariager efterskole, hvor vi har rigeligt plads at boltre os på. En kæmpe hal med masser af kvadratmeter (selv hvis der skulle være restriktioner), 160 sengepladser på værelser og en kæmpe plads til campingvogne og telte. Derudover er der kort til vandet og i det hele taget en skøn natur – det perfekte sted til en sommercamp!

Der er stadig en masse detaljer, som endnu ikke er på plads, men der arbejdes på højtryk – og vi forventer, at vi kan melde mange flere detaljer samt tilmelding ud inden for de næste par uger. For at følge med, kan du evt. like vores nye Vineyard Danmark facebookside og tilmelde dig Summercamp-eventet (ikke bindende) – så holder vi dig opdateret.

Så stay tuned – og beslut dig allerede nu for at tage med i uge 29.

Go top