Night Light Café

Tværkirkelig natcafé på Vesterbro

Night Light Café er en tværkirkelig natcafé for udenlandske kvinder i
prostitutionsmiljøet på Vesterbro. Vores mål er at skabe et hyggeligt og trygt sted, hvor kvinderne kan komme direkte fra gaden i løbet af natten og møde accept. Vi møder kvinderne med rummelighed, kærlighed og respekt for deres kultur og tro.

Sammen med andre kirker i København, har København Vineyard været med til at etablere natcaféen, fordi vi ønsker, at danske kirker står sammen om at sprede Guds håb og lys netop dér, hvor det kan være svært at få øje på. Det gør vi på forskellige måder, blandt andet gennem afrikansk lovsang, bøn, samtale og hygge.

HVORNÅR
Natcaféen er åben natten mellem onsdag og torsdag fra kl. 03.00-06.00 i Eliaskirkens Krypt på Vesterbro Torv.

FRIVILLIG
I Night Light Café er det kun kvinder, der kan blive frivillige. Som frivillig er
man gennemsnitligt på vagt hver 3. uge. Til gengæld kan både mænd og kvinder blive bønnefrivillige, hvilket betyder, at man beder for caféen og den pågældende aften.

KONTAKT
Hvis du har lyst til at høre mere om natcaféen, om at blive frivillig eller om at være bønnefrivillig, er du meget velkommen til at kontakte Anne.

Anne Aagaard
anneaagaard@vineyard.dk

Go top