Mænd med vilje – mandag 9. marts

Hver 3. danske mand mellem 30-50 år taler aldrig eller sjældent fortroligt med nogen. Og når de endelig gør det, mangler de ordene.

Kender du til det – så er Mænd med vilje for dig.

Her samles vi om forskellige temaer (eksempelvis ensomhed, afhængighed, relationer, sorg osv.) – med plads til ægte samtaler, fællesskab og inspiration. Et forløb hvor du kan investere i dig selv og dine relationer.

Sådan er forløbet bygget op

Forløbet består af fem fællessamlinger med oplæg og efterfølgende gruppesamtaler. Derudover er der mulighed for at mødes i mindre grupper i private hjem mellem fællessamlingerne. Her er der endnu mere tid til at gå i dybden og spejle os i hinandens historier og processer.

Vælg selv din deltagelsesform:

  • Fuld deltagelse med gruppesamlinger: “Mænd med vilje” står i kalenderen hver 2.-3. mandag
  • Kun fællessamlinger: “Mænd med vilje” står i kalenderen hver 4.-6. uge
  • Enkeltaftener: Deltag i én eller flere fællessamlinger efter behov

Angiv dit ønske, når du tilmelder dig.

Datoer og temaer

Alle fællessamlinger starter med aftensmad kl. 18:

26. januar – “Autentiske samtaler og hvordan du lader dem forandre dit liv” v/Christian Callesen, valgmenighedspræst og initiativtager til det Mænd med Vilje-forløb som København Vineyards forløb er inspireret af.  

9. marts:  “Ensomhed og hvordan venskaber kan være en kur” v/Frederik Svinth, iværksætter, foredragsholder, forfatter. Manden bag SNAK – kendt fra Løvens Hule.

20. april:  “Hvad AI og Løgstrup kan lære os om menneskelige relationer – om ægte relationer i en verden med kunstig intelligens” v/Simon Nøddebo Balle, ph.d. i Kunstig intelligens og Løgstrup, teolog, sognepræst og foredragsholder.

18. maj – “Hvad styrer dit liv? En aften om seksualitet, drifter og identitet” v/ Simon Lindberg Ryhl, far til fire, ægtemand gennem +20 år og politibetjent med fokus på kriminalitetsforebyggelse blandt unge.22. juni:Visionen for dit liv
v/Thomas Balle Roswall, far, ægtemand, lærer og initiativtager til Mænd med Vilje i København Vineyard.

Praktisk information

Pris:

  • Hele forløbet: 600 kr. inkl. aftensmad og kaffe/te alle fem gange, oplæg, gruppesamlinger samt Frederik Svinths bog “At høre til – Det modsatte af ensomhed”
  • Enkeltaften: 175 kr. inkl. aftensmad og gruppesamling

Sprog: Der er oversættelse til engelsk og engelsktalende grupper.

Er økonomien en hindring? Kontakt Thomas Balle Roswall på balle85@gmail.com – så finder vi en løsning.

Tilmelding: 

Scroll to Top