Fællesskab

Gode idéer til hygge, ice-breakers
og andre aktiviteter

Værdier for fællesskab

I København Vineyard er vores vision at være et inkluderende, inspirerende og involverende fællesskab. Og det er noget, som netværksgrupperne på en helt særlig måde er med til at skabe og modellere. Som netværksgruppeleder er du med til at skabe gruppens kultur og dermed også kulturen i kirken. Du kan være med til at skabe et inkluderende fællesskab, hvor folk føler sig hjemme, kan slappe af og være sig selv. Her er nogle tips og praktiske råd til, hvordan vi kan skabe en god og tryg atmosfære, hvor folk kan lære mere om Gud og udforske troen i fællesskab med andre.

Drop-in

Når folk kommer ind ad døren til en netværksaften, handler det om at inkludere og være imødekommende. Folk kommer typisk direkte fra arbejde eller studie og har derfor mange andre tanker i hovedet end netværksgruppe. Nogle føler sig hjemme med det samme, mens andre måske er helt nye i gruppen og er ikke klar over, hvad der plejer at ske.
Som leder må du have et særligt fokus på at samle gruppen, starte samtaler og hjælpe folk til at lære hinanden bedre at kende.
Hvis I er to ledere, så kan en af jer f.eks. sørge for starte samtalen i stuen, mens den anden åbner døre og gør det sidste klar.
Det er en god idé, at I som ledere mødes 30 minutter inden aftenens start. Her kan I gennemgå aftenen, bede for aftenen og gøre det sidste klart (tænde lys, musik, lave kaffe eller lignende). Så er I begge landet og klar til at sige velkommen til nye og gamle.

Check-in

Når alle er landet i sofaen, kan du give aftenen en fokuseret start ved at begynde med en check-in-runde. En check-in runde kan se ud på mange måder. Hvis der er nye med, er det selvfølgelig oplagt med en navnerunde – evt. suppleret med en ice-breaker.
Man kan også lave runden som “ups and downs”, hvor alle fortæller om en god og dårlig ting fra den forgangne uge. Vær som leder opmærksom på at følge op, hvis nogen deler særligt tunge ting.
Det er også en god idé at opfordre folk til at fortælle en “Jesus-historie”, hvis de har oplevet noget med Gud siden sidst, fx bønnesvar på noget, som gruppen har været med til at bede for.

Kaffe og kage

Kaffepausen er en mulighed for, at folk lærer hinanden bedre at kende på en uformel måde. Vær som leder særligt opmærksom på, at alle er med i en snak, især nye i gruppen. Kaffepausen kan med fordel placeres midt på aftenen, men sørg også for, at der er tid til mere kaffe og hygge, inden folk går hjem. Sørg fx for at stoppe med programmet senest kl. 21.20 – så kan nogle folk gå kl. 21.30 og stadig have fået noget ‘sluthygge’ med.

Idéer til Ice-breakers

En ice-breaker er en mulighed for at alle kommer med, og der er store chancer for, at gruppen får grinet godt sammen, inden man går videre i programmet.

Her er nogle ideer til spørgsmål:
Hvad var dit mest kiksede teenageoutfit?
Hvornår var du sidst bange?
Er du katte- eller hundemenneske?
Yndlings tv-serie, som du faktisk synes er lidt pinlig?
Favorit superhelt?
Hvilken hobby ville du ønske, at du faktisk gad at have?

Fællesskab i grupper med børn

TEKST UNDER UDARBEJDELSE…

Alternative aktiviteter

Der er rigtig mange måder man kan lære hinanden bedre at kende på som gruppe. Af og til kan det være en god idé at bruge hele aftenen på noget der sætter fokus på fællesskabet. Her kommer et par idéer:

– Fællesspisning (oplagt ved sæsonafslutninger, men også bare midt i semesteret!)
– Spilaften (vi har har pt. en gruppe der tager på Bastard en gang om måneden)
– Sommerhustur
– Tage på lørdagstur til Esrum Kloster
– Gå en minipilgrimsvandring på Amager Fælled
– Interesse-aften – få folk til at holde et lille oplæg om deres hobby
– Skovtur i Dyrehaven
– Burger-crawl (tag forbi dine favorit burgerjoints og del burgerne)
– Bowle
– Spille minigolf på Amager Strand i foråret
– Lave en julefest med pakkelag og taler, hvor alle forbereder en 1minutes tale
– Hjælp med Mission Julegave i kirken i uge 49
– Flere forslag modtages…

Go top