
Har du et godt overblik? Kan du lide struktur, systemer, koordinering og håndtering af økonomi og drift, så livet i vores kirke flyder godt?
Så er du måske vores nye administrator!
Vi leder efter dig, som vil være vores kirkes administrative ansigt udadtil, og i dagligdagen udleve vores værdier om at være inkluderende, involverende og inspirerende kirke. Du bliver en del af kirkens liv og dagligdag på kontoret, hvor der både er faste ugentlige opgaver, koordinering af kirkens arrangementer, samt forskellige ad hoc opgaver.
Vi søger en administrator fra 1. august i en 90% stilling svarende til 33,3 timer om ugen.
Hvis det lyder interessant for dig, så læs videre her om de specifikke forventninger og arbejdsopgaver.
Vi søger dig som:
- Trives med administrative og koordinerende opgaver.
- Kan lide struktur og systemer og trives i et dynamisk og livligt arbejdsmiljø.
- Muligvis har erfaring med frivillig koordinering eller kontorarbejde – ikke et krav.
- Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger.
- Kan se dig selv i denne stilling mindst et par år.
- Har lyst til at arbejde i en frikirke og være ambassadør for kirkens vision og værdier.
Dine primære opgaver vil være:
- Overordnet koordinering og organisering af kirkens lokaler og aktiviteter.
- Drift af bygningen i forbindelse med kirkens liv generelt, herunder ansvarlig for værter, rengøring, kokke, indkøb m.m.
- Regnskab i samarbejde med kirkens eksterne bogholder
- Rekruttering af hjælpere og frivillige til kirkens arrangementer.
- Hjælpe kirkens frivillige med diverse praktiske udfordringer.
- Medlemsadministration og gavebrevskontrol i samarbejde med kirkens eksterne bogholder.
- Ansvarlig for opdatering af kirkens hjemmeside og udsendelse af information til kirkens medlemmer.
- Ad hoc opgaver af forskellig praktisk karakter.
Vi kan tilbyde:
- Et varmt og opmuntrende arbejdsfællesskab
- En alsidig hverdag med forskellige mennesker og opgaver.
- Et meningsfyldt arbejde i en kirke med passionerede frivillige og kollegaer.
Arbejdstiden er mandag til fredag mellem kl. 9-16 med mulighed for at flekse, samt en af kirkens gudstjenester om søndagen.
Deadline for ansøgning er d. 21. maj 2023. Send din ansøgning og CV til maria@vineyard.dk. Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 22.
København Vineyard er en frikirke med samme trosgrundlag som folkekirken. Vi forsøger sammen at udforske, hvordan troen på Jesus er relevant i vores hverdag og i dagens Danmark. Vi tror, at den bedste måde at udforske troen på Gud på, er i fællesskab med andre. Vi mødes derfor både til gudstjenester om søndagen og i netværksgrupper i ugens løb, samt andre aktiviteter. Vi er også en kirke, som ønsker at være til for andre end os selv. Derfor prøver vi at tjene København gennem forskellige sociale projekter.