Orientering fra København Vineyard


D. 7. april afholdtes orienteringsmøde i København Vineyard ang. Flemming Mølhede.

Her blev det delt, at ordlyden i den udtalelse som blev givet d. 24. marts er blevet ændret for at præcisere situationen. Den nye udtalelse kan læses herunder.

Derudover blev processen vedr. en uvildig undersøgelse beskrevet. Dette kan også læses herunder.


Torsdag d. 4. april 2024 er der igangsat en uvildig undersøgelse og efterfølgende beslutningsproces vedrørende beskyldninger rettet mod Flemming Mølhede, ledende præst i København Vineyard.

Flemming Mølhede er af Vineyard Nordens Board, Vineyard Danmarks ledelse, og København Vineyards Advisory Board, midlertidigt sendt på orlov med løn som ledende præst i København Vineyard, da der er modtaget beskyldninger om upassende adfærd, som ligger år tilbage.

Der vil derfor blive foretaget en undersøgelse af en uvildig undersøgelseskommission, nedsat i samarbejde med FrikirkeNet og bestående af fagpersoner uafhængige af Vineyard. Flemming vil være på orlov indtil hans fremtidige rolle er afklaret.

Undersøgelsen er ikke begrænset til de aktuelle beskyldninger, men er åben for alle, som måtte have oplevet noget, der vil være relevant for undersøgelsen. Alle som henvender sig vil blive behandlet med fortrolighed af den uvildige undersøgelseskommission.

Eventuelle henvendelser skal rettes til tovholder for den uvildige undersøgelseskommission Dan Månsson inden 30. april 2024, på dan@uvildiginstans.dk eller telefon +45 2926 4434


FAQ

Q:Går beskyldninger på noget strafbart?

A: Nej, der er ikke noget strafbart i beskyldningerne.

da_DKDansk
Scroll to Top