
Kom til god og sund undervisning om Spiritual Formation med Norbert Bauer tirsdag d. 26. september fra kl. 18-21.
Vi spiser sammen kl. 18 og har undervisning (på engelsk) fra kl. 19.
Pris
100 kr. (50 kr., hvis du kun kommer til undervisningsdelen)
Studerende: 70 kr.
Hvad er Spiritual Formation?
Vi bliver alle formet livet igennem! Vi bliver formet af oplevelser, beslutninger og stemmer, vi lytter til.
Det, som er sket i vores liv, har været med til at forme os; og det, som vil ske fremover, hvordan jeg responderer på det, samt de beslutninger jeg selv tager, vil ligeledes påvirke, hvordan jeg fortsat formes, og dermed vil forholde mig til verden og mennesker omkring mig.
Jesus inviterede sine disciple på en rejse, hvor de lærte af ham og lod sig forme af hans ord og nærvær. Den samme invitation gælder for os i dag!
Spiritual formation handler om at lade sin indre karakter blive formet til at ligne Jesus mere; så vi kan afspejle mere af Guds kærlighed til mennesker omkring os.
Spiritual formation er en proces, der strækker sig gennem hele vores liv. Den handler om, hvordan mit indre bliver formet af Gud. Hvordan mine overbevisninger, følelser og vaner kan blive forandret idet jeg giver Gud plads i mit liv, og er villig til at lytte til ham. Gud ønsker at hele og forny vores indre; spiritual formation handler om at gå dybere med Gud i den proces og tage på en rejse med ham mod større helhed og glæde i Kristus.
Retningen og formålet er at vokse i kærlighed. Gud ønsker, vi hver især skal afspejle mere af hans kærlighed i verden på vores egen unikke måde.
Om Norbert Bauer
Norbert Bauer er præst, missionær og åndeligvejleder. Han leder området for ”spiritual formation” i Vineyard Norden. Han har sammen med sin Hustru Cathy og deres syv børn været missionærer i Sydøstasien i mange år, hvorefter de i 2012 flyttede tilbage til Europa, og nu er bosiddende i Stockholm.
Arrangører:
Julie Hedebo og Anne Aagaard