Samtaler

Har du brug for at tale med nogen?

Har du brug for at vende livet med et andet menneske, som sætter tid af til at lytte til dig i rolige omgivelser, tilbyder København Vineyard samtaler.

Vi er et team, som består af personer med forskellige aldre, køn og uddannelsesmæssige baggrunde. Fælles for os er, at vi tror på, at samtale kan gøre en forskel, og vi ønsker at lytte, spørge, rådgive og bede ind i din situation. Det kan være, at du står overfor et valg i livet, at du har mistet en kæreste, at du tvivler på Gud, at du bokser med lavt selvværd, at du står i en svær konflikt eller noget helt andet. Samtalerne er ikke terapi, men vi henviser dig gerne til en professionel, hvis du har brug for det.

DET PRAKTISKE
Du vil blive tilbudt 1-3 samtaler med en person fra teamet, og hver samtale vil vare en times tid. Sted og tidspunkt aftaler du og personen fra teamet internt.
Alle på teamet har tavshedspligt.

KONTAKT
Har du lyst til at tale med en, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores koordinator Maria Lysholm på mail: raadgivning@vineyard.dk.

Har du lyst til at blive en del af samtaleteamet, er du velkommen til at kontakte Anne Aagaard på anneaagaard@vineyard.dk.

SAMTALETEAMET:

Anne Aagaard

Teamleder
anneaagaard@vineyard.dk

Jeg er leder af samtaleteamet og hjælper med at koordinere teamet. Har du lyst til at høre mere om at blive en del af samtale-teamet eller høre mere om, hvad vi kan hjælpe med, så kontakt mig endelig.

Kaare Madsen

Jeg er 58 år og er gift med Lotte på femogtyvende år. Jeg har været kristen siden 1990 og er ikke opvokset i en kristen familie. Er far til 2 voksne sønner. Jeg er glad for udendørsliv, jagt, fiskeri, sejlads osv. Jeg vil kunne snakke om faderskab, familie, ægteskab, børn, arbejdsliv og tro i den sammenhæng.

Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg er 50 år, og til daglig arbejder jeg som konsulent og kursusinstruktør inden for IT. Men i over 20 år har jeg oplevet, at folk er kommet og har talt med mig omkring spørgsmål og problemstillinger, de har syntes var for pinlige at tale med andre om. Det tager jeg som en tillidserklæring, som jeg agter meget højt.

Mathilde Mølgaard

På orlov

Jeg studerer sociologi, er 26 år gammel og bruger derudover min tid på kirke, kultur og mennesker omkring mig. Jeg har selv flere gange oplevet befrielsen i at snakke om mit liv med et menneske udenfor min omgangskreds, og det vil jeg gerne give videre. Jeg tilbyder individuelle samtaler med lyttende ører, åbenhed og gode spørgsmål.

 

 

Go top