Mission Julehjælp – Juleevent og uddeling – 5. december

Vores mission er enkel: at møde mennesker med nærvær og omsorg – og gøre en konkret forskel i julen ❤️

Så hvis du sidder i en situation, der gør, at det er svært at få pengene til at række – særligt til jul, kan du komme ind til en uformel snak og ansøge om julehjælp hos os. Du kan søge om julehjælp hos os, hvis du:

  • har hjemmeboende børn under 18 år og er
  • enlig forsørger på SU eller
  • kontanthjælpsmodtager eller
  • i flexjob eller
  • førtidspensionist eller
  • på integrationsydelse

📅 Der vil være mulighed for at komme ind til en snak den 25. oktober og 1. november.

Tilmeldingen er lige på trapperne, så hold øje med siden her. Der er meget begrænsede antal pladser, fordi vi ønsker, at der til selve uddelingen er god tid til hygge og snak, og så er det begrænset, hvor mange vi kan have plads til.

🎁 Vi køber gaver til børnene, så hvert barn får en julegave til en værdi på 200 kr. Vi håber også meget på at få sponsoreret gavekort til en fødevarebutik, så man også får en håndsrækning til julemaden.

🎄 Julehjælpen bliver uddelt lørdag den 5. december i forbindelse med et juleevent. 🍽️ Vi vil spise julemad sammen, der vil være juleværksted for børnene og god tid til julehygge og snak.

Scroll to Top