Støt kirken økonomisk
København Vineyard er en forening, som ikke modtager støtte fra staten. Vi er derfor afhængige af private givere.
Dog er vores børne- og ungdomsarbejde og dele af vores sociale arbejde dækket af div. støttemidler. Læs mere om og meld dig ind i vores Børne- og Ungdomsforening her.
Vi ser os selv som et sammenskudsgilde, hvor alle kan være med lige meget om man tager en stor eller lille ret med. Vi sætter derfor stor pris på alle gaver – og alt gør en forskel!
Herunder kan du se de forskellige muligheder, der er, for at støtte kirken økonomisk.
Fast støtte
Vil du støtte kirken med et fast månedligt beløb kan du benytte formularen herunder.
Du kan også lave en fast bankoverførsel til 8401 – 0001087842 (Merkur Bank). Hvis du gerne vil have fradrag, skal du huske at oplyse dit dit CPR-nummer til os.
Du kan få fradrag op til 18.300 kr. pr. år (2024) via fast støtte. Ønsker du at bidrage med mere end 18.300 kr. pr. år, er det en fordel at oprette en forpligtelseserklæring.
Forpligtelseserklæring
Ønsker du at bidrage med mere end 18.300 kr. om året (2024), kan du oprette en forpligtelseserklæring. På den måde, kan du få fradrag for alle dine gaver op til og med 15% af din årsindkomst.
Forpligtelsen gælder i 10 år, med mindre du inden da melder dig ud af kirken.
Se forpligtelseserklæringen og kontakt os for at høre mere om, hvordan du kan komme i gang med at støtte på denne måde.