Om os
København Vineyard er en frikirke, hvor vi ønsker, at du oplever, at du bliver inkluderet, inspireret og involveret.
Vi er en evangelisk frikirke med samme trosgrundlag som folkekirken. Vi forsøger sammen at udforske, hvordan troen på Jesus er relevant i vores hverdag og i dagens Danmark.
Vi tror, at den bedste måde at udforske troen på Gud på, er i fællesskab med andre. Vi mødes derfor både til gudstjenester om søndagen og i netværksgrupper i ugens løb.
Vi er også en kirke, som ønsker at være til for andre end os selv. Derfor prøver vi at tjene København igennem forskellige sociale projekter.
Vi vil gerne mødes med dig og fortælle mere om vores kirke, hvad vi laver, og hvad der er vigtigt for os, så kontakt os endelig, hvis du vil vide mere.
International bevægelse
København Vineyard er en del af den internationale Vineyardbevægelse, som rummer kirker over hele verden.
Bevægelsens centrale værdier og trosgrundlag kan læses i Vineyard USA’s“Core Values & beliefs“ .
Vineyardkirkerne i Danmark samarbejder i Vineyard Danmark og afholder bl.a. en årlig Sommercamp, junior- og teenlejre m.m.
Læs mere om Vineyard internationalt eller kontakt os, hvis du gerne vil vide mere om Vineyard i Danmark eller verden.
