København Vineyard

En kirke, som ønsker at inkludere, inspirere og involvere.

Velkommen

Vi er kirke på en ny måde i forbindelse med Coronavirussen. Her har vi samlet information omkring kirkens initiativer og aktiviteter i forbindelse med genåbningen.

Alt er ikke færdigplanlagt endnu, men vi arbejder på højtryk for at få en detaljeret plan færdig, der giver os de bedste betingelser for socialt og åndeligt fællesskab indenfor de af sundhedsmyndighederne givne rammer.

Næste gudstjeneste er for hele kirken d. 23. august i DGI-byen kl. 11. Her er der plads til alle, så invitér endelig venner og familie med. Der er ikke gudstjenester over sommeren.
Derefter er planen, at vi begynder med gudstjenester i vores kirkebygning på Nyvej 7 i september. Læs mere om de forskellige forhold og datoer nedenfor.

Sommerlovsangsaftener

Velkommen til akustisk lovsangsaften på torsdage over sommeren i København Vineyard kl. 19.30. Vi glæder os virkelig til at mødes og tilbede Jesus sammen som kirke igen!

Vi kan max være 50 samlet i kirkesalen. Kom, først til mølle! 🙂 Invitér gerne en ven, kollega, nabo, familie, og kom og tilbed med os.

Følgende gælder endvidere når vi samles:

– Hold inkluderende afstand! 🙂
– Sprit af, sprit af, sprit af!!
– Ret jer efter den konkrete vejledning som gives på aftenen og opsættes i kirkens lokaler
– Undlad at dukke op – og frameld dig, hvis du udviser symptomer på sygdom

Vi glæder os meget til at se jer!

Sommersjov

I løbet af sommeren kommer vi til at have en masse sjove tiltag og arrangementer. Der er sommersjov hver uge fra uge 27-33, så der er god mulighed for at lære en masse gode folk at kende.


Her kan man bare invitere løs – se alle events her: Sommersjov
eller på Facebook

Søndagspicnic

Over sommeren kommer der på udvalgte søndage til at være søndags-picnic. Konceptet er enkelt og hyggeligt, man tager alt med selv, og så mødes man med gode folk. Det er for alle og bare en god mulighed for at ses over sommeren. Se også events på Facebook.


Søndage
12. juli fra kl. 14.00: Legepladsen ved Digterparken, Ballerup. Tovholdere: Stine og Thomas Solfeldt.

2. august fra kl. 14:00: Bålpladsen ved Herstedhøje Naturcenter, Albertslund. Tovholdere: Anne og Christian Engberg.

9. august fra kl. 11:00: Legepladsen mellem Damhusengen og Damhussøen, Rødovre. Tovholdere: Stine og Thomas Balle Roswall.


Gudstjeneste i august

Vi har een gudstjeneste i august. Det er for hele kirken kl. 11-12:15 d. 23. august. Vi har lejet DGI-byens store hal, så der er plads til alle og invitér gerne venner og familie med. Kom før kl. 11 og nyd en croissants og kaffe sammen med nye og gamle venner.

Vores ledende præst, Flemming Mølhede, vil tale d. 23. august, og vi glæder os til at være sammen igen som kirke efter en lang sommer!

Vi kalder gudstjenesten Back To Basics, fordi Vineyard netop startede med lovsang sammen og Guds nærvær i en gymnastiksal. Vi har plads til alle, så kom og invitér venner og naboer med! Kirkeministeriet har specifikt godkendt denne gudstjeneste i DGI-byen, og vi har taget alle forholdsregler, sådan at du sikkert kan være med. Læs mere nedenfor.

Info om inkluderende afstand:
Der vil være folk i dørene, der hjælper med at guide ind, spritte af og dele kaffe/croissanter ud, så du trygt kan bevæge dig rundt.
Der er 2 meter mellem hver stol, så vi holder god afstand. Hvis man er børnefamilie og har brug for at sidde sammen med børnene, så kan man tage en ekstra stol fra stolestablen og sætte ved siden af sig. Sådan at vi ikke rykker på stoleopsætningen og dermed sørger for, at vi alle sikkert kan være der – altså, alle andre sidder med 2 meters afstand, om man bor sammen eller ej.

Parkering
Der er en parkeringsplads lige foran hallen. Denne parkering skal man betale for via parkeringsapps. Du kan også parkere rundt om bygningen eller i området, hvor der som altid er gratis parkering om søndagen. Der vil være parkeringsvenner, der hjælper op til kl. 11, hvis man har spørgsmål.

Efter gudstjenesten:
Når gudstjenesten er slut og man er sulten, kan man f.eks. tage med folk fra kirken ud i det gode sommervejr og/eller benytte sig af de mange caféer og restauranter, der er i området. F.eks. Café Apropos på Halmtorvet, Grillen Burgerbar på Vesterbrogade, Madglad på Eskildsgade eller andre gode muligheder i kødbyen.

Det her er en oplagt mulighed for at åbne vores fællesskaber endnu mere op og blive endnu mere inkluderende. Hele byen savner fællesskab, så hvorfor ikke invitere din ven med til en god formiddag?

Efterårsplanen

Til DGI-gudstjenesten d. 21. juni præsenterede Flemming Mølhede vores foreløbige plan for gudstjenester efter sommerferien. På grund af Covid19 og vores forholdsvise lille bygning bliver vi nødt til at tænke gudstjenester på en ny måde for at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Her kommer derfor vores plan for gudstjenester efter sommerferien indtil efterårsferien – men husk, at det kan godt ændre sig, hvis f.eks. myndighedernes retningslinjer bliver ændret. Så det her er, hvad vi går ud fra.

23. august: Fællesgudstjeneste i DGI-byen kl. 11
30. august: Skovtur på Amager Fælled
6. september: Første aftengudstjeneste på Nyvej
13. september: Vineyard Open + Alpha 25 år (i stedet for aftengudstjeneste)
20. september: 2 formiddagsgudstjenester + 1 aftengudstjeneste (alle tre på Nyvej)
27. september: Grillaften – invitér venner og kollegaer med (i stedet for aftengudstjenesten)
4. oktober: 2 formiddagsgudstjenester + 1 aftengudstjeneste (alle tre på Nyvej)
11. oktober: Grillaften – invitér venner og kollegaer med (i stedet for aftengudstjenesten)
18. oktober: 2 formiddagsgudstjenester + 1 aftengudstjeneste (alle tre på Nyvej)


Der er rigtig mange detaljer, der ikke er på plads endnu – de forskellige områdeledere i kirken arbejder hårdt på at få det på plads, og de vil fortsætte planlægningen i august efter sommerferien. Så vi vender tilbage med detaljer om tidspunkter, retningslinjer, forbehold og meget mere, så snart det er på plads:)

Vi glæder os meget til at kunne mødes igen og det bliver d. 23. august i DGI-byen inden vi rykker tilbage på Nyvej i løbet af september.

Børnekirke

Børnekirken er gået på sommerferie, indtil vi mødes igen til gudstjeneste i DGI-byen d. 23. august.

Læs mere om, hvordan vi holder Børnekirke med inkluderende afstand på Børnekirkens Facebookside.

Savner du Online Børnekirke? Så gå ind og se en fra marts, april eller maj på Børnekirkens YouTubekanal. .

Netværksgrupper

I København Vineyard har vi ikke bare netværksgrupper, vi ser os selv som bestående af netværksgrupper. Det er altså en helt essentiel del af vores tanke om det at være kirke sammen.

Og specielt i denne tid, hvor vi ikke kan mødes så ofte om søndagen, så er netværksgrupperne helt essentielle. Mange netværksgrupper mødes enten online eller fysisk udenfor, og du er altid velkommen til at joine.

Hvis du ikke er en del af en netværksgruppe, så tag et kig HER og find en gruppe.
Alle grupper er åbne, og netværksgruppelederne er altid glade for at inkludere flere i deres hyggelige grupper.


Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at finde en gruppe – så ring til Anne Aagaard (5353 9355), og så vil hun med glæde hjælpe dig!


Lige nu holder netværksgrupperne sommerferie – men vi mødes sammen til Sommersjov – se mere længere oppe på siden! Velkommen til dem!

Livelovsang om onsdagen

Hver onsdag kan du være med til lovsang live kl. 20.00. Det kommer til at foregå fra Vineyard Nordic Worships facebook. Så hop derind og nyd lovsang live fra de nordiske lande.

Velkomstmiddag 17. september

Er du nyt medlem, eller er du stadig lidt uafklaret med, om København Vineyard skal være din kirke, så er velkomstmiddagen for dig. Vi vil rigtig gerne møde dig og lære dig bedre at kende.

Middagen foregår hjemme hos Hasse, som er præst i kirken. Vi vil fortælle lidt om vores historie, vores værdier, og hvad vi drømmer om. Til slut vil der være tid til at stille spørgsmål.

Middagen er gratis, men anse gerne en tilmelding for bindende af hensyn til indkøb. Aftenen er uden børn.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!


TID: Torsdag 17. september 2020 kl. 18.00-20.30.

PRIS: Gratis

Tilmeld dig her

Alpha

Den 23. september begynder Alpha – et kursus i den kristne tro. Det forløber over efteråret hver onsdag frem til december.


Allerede den 13. september kl. 18.00 afholder Alpha Danmark og København Vineyard et event sammen med gratis mad og masser af hygge, og muligheden for at høre lidt mere om Alpha.

Sæt X i kalenderen og brug ferien til at overveje om du har en ven, du vil invitere med på Alpha?

Kurset kommer til at foregå i Kristuskirken, Baggesensgade 7, og bliver et samarbejde mellem kirkerne Regen, Byens Valgmenighed, Betlehemskirken og København Vineyard. Læs mere på Alpha – Danmark.


Tilmelding kan foreløbigt ske til kontor@vineyard.dk.

Rådgivningsteamet

Har du brug for at vende livet med et andet menneske, som sætter tid af til at lytte til dig, så tilbyder København Vineyard rådgivning.

Vi er et team, som består af personer med forskellige aldre, køn og uddannelsesmæssige baggrunde. Fælles for os er, at vi tror på, at samtale kan gøre en forskel, og vi ønsker at lytte, spørge, rådgive og bede ind i din situation. Det kan være, at du står overfor et valg i livet, at du har mistet en kæreste, at du tvivler på Gud, at du bokser med lavt selvværd, at du står i en svær konflikt eller noget helt andet. Samtalerne er ikke terapi, men vi henviser dig gerne til en professionel, hvis du har brug for det.

DET PRAKTISKE
Du vil blive tilbudt 1-3 samtaler med en person fra teamet, og hver samtale vil vare en times tid. Tidspunkt aftaler du og din rådgiver internt, og så kan I enten ringe sammen eller zoome.

Alle rådgivere har tavshedspligt.

Læs mere her: http://kbhvineyard.dk/tjenkbh/raadgivning/

KONTAKT
Har du lyst til at tale med en rådgiver, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores koordinator Maria Lysholm på mail: raadgivning@vineyard.dk.
Har du lyst til at blive en del af rådgivningsteamet, er du velkommen til at kontakte Julie på julielind@vineyard.dk.

Kontakt kirken

Kom i kontakt med præsterne, kontoret eller andre medarbejdere – find oplysninger her: http://kbhvineyard.dk/medarbejdere/

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for en snak, bøn eller andet. Du kan også kontakte rådgivningsteamet, hvis du har brug for nogle længere snakke over en periode. De vil med glæde hjælpe dig!

Mercy Outreach og Covid-19 Modsvar

Corona virussen er en global krise. I Myanmar lever de fleste mennesker fra hånd til mund, uden nogen opsparing, og vi går en tid i møde, hvor befolkningen vil skulle tackle udfordringer, der strækker sig langt ud over de sundhedsmæssige problemer, som virussen forårsager.

Vi er allerede begyndt at se dette, da mange mennesker allerede har mistet deres indkomst på grund af lukning af fabrikker. Familier bliver nu tvunget til at sende deres børn ud i børnearbejde, og vi vil se en større handel med kvinder i de sårbare områder omkring vores centre.

Mercy Outreach er klar med en plan for at hjælpe med at bekæmpe de største problemer, som denne mangel på arbejde og basale fornødenheder vil medføre. Vi har allerede købt medicin til at kunne hjælpe 8000 mennesker, og vi er begyndt at fremstille og frit distribuere masker til vores omgivende samfund ved hjælp af de eksisterende sy trænings faciliteter.

Samtidig er vores kvindegrupper begyndt at masseproducere sæbe og håndsprit. Derudover vil vi distribuere mad til de familier vi arbejder med. Vi producerer og uddeler også plakater med nøgleinformation om, hvordan man kan forhindre og håndtere spredningen af virussen.

Vores målsætning er:

– Medicin til 8000 personer
– 36.000 masker
– 7.5 ton mad til 40.000 måltider
– 16.000 flasker sæbe og håndsprit


Vi ved, at vi kan gøre en stor forskel for mange menneskers liv, men vi har brug for din støtte. Gå ind på vores hjemmeside, www.mercyoutreach.dk, og læs mere om, hvordan du kan være med til at gøre en forskel.

Hav Gud med i din privatøkonomi

Christian Engberg er økonom og en del af København Vineyard’s advisory board og giver dig her inspiration til at tage hånd om din privatøkonomi.

I del 1 kan du høre omkring forbrug og opsparing, hvordan vi håndterer vores økonomi og kommer ud af gæld. Del 2 vil dykke ned i det at give. For hvordan gør vi det både generøst og fornuftigt?

Teaser: Økonomi i coronakrisen.(3 min)
Del 1: forbrug og opsparing(36 min)
Del 2: At give (13 min)
Bonusmateriale (Christina): Sådan opretter du betalingsservice og lidt om fradrag (2min)

Støt økonomisk

Du kan finde flere informationer om at støtte kirken økonomisk her: kbhvineyard.dk/stoet/

Du kan give et engangsbeløb eller oprette en fast betaling. Tak, fordi du støtter op om kirken økonomisk!

Go top